Når du får lavet huller i ørerne, men nægter at droppe svømmehallen – her er, hvad du risikerer (og hvorfor det klør lidt mistænkeligt)
Okay, indrømmet. Sommeren er over os, og du står dér med spritnye, skinnende øreringe og en krop, der er klar til at skvulpe rundt i svømmehallens 27-graders bassin, som om du var med i en discount-udgave af Baywatch.
Men stop lige en halv, Aquaman. For hvis du har fået lavet huller i ørerne for nylig (eller bare ikke kan huske, om det var i sidste måned eller da du stadig gik i sneakers med lys i), så er der et par bakteriefyldte sandheder, du lige skal tygge på, inden du kaster dig hovedkulds i klorvand og børneskrig.
Hvad handler det her egentlig om?
Det lyder egentlig harmløst nok at tage i svømmehallen med huller i ørerne. Men kroppen ser anderledes på tingene. Friske piercinger – ja, også de “bare i øret” – er åbne sår. Jep. Og åbne sår og offentlige bassiner er ikke ligefrem en First Date made in Heaven.
Ifølge eksperter (og folk med uheldige erfaringer, som har googlet lidt for sent), skal du helst vente op til 6 uger, før du plasker rundt for fuld udblæsning. Hvorfor, spørger du? Fordi bakterier elsker fugt, varme og åbne indgange – lidt som en festivalgæst med backstage-armbånd.
Symptomer – eller: Hvordan finder du ud af, at dit øre ikke er fan?
Det starter måske med en lille kløen. Så kommer rødmen. Lidt hævelse. Måske en dunkende fornemmelse, som om dit øre forsøger at kommunikere i morsekode med smerte.
Velkommen til infektionens forspil, mere præcist: “svømmerens øre” – også kendt som Otitis externa – en betændelsestilstand i den ydre øregang, der oftest stammer fra fugt og bakterier, som bliver fanget i øregangen. Ikke fedt, når du egentlig bare ville svømme baner og flexe dit nye studs-look.
Det kan udvikle sig videre til alt fra almindelig irritation til mellemørebetændelse. Og har du i forvejen et hul på trommehinden, så skal du virkelig tænke dig om, for så er der direkte adgang til de indre områder – og det bliver ikke en spa-oplevelse.
Risikofaktorer – og hvorfor svømmehallen er som et All You Can Eat-bord for bakterier
Det er ikke dig, det er vandet.
Eller – det er faktisk lidt dig. Eller… dine åbne huller.
De fleste svømmehaller gør, hvad de kan for at holde vandet rent (tak for det, klor). Men du sidder stadig i en menneskelig suppe af tusindvis af gæster, og mange af dem har enten glemt at vaske sig grundigt, eller ligger og skvulper rundt med snot, fodsvamp og andre kropslige festligheder.
Tilføj varme og fugt, og du har en bakteriecocktail, der får dit nye ørepiercing-område til at ligne et åbent hus for mikroskopiske ballademagere.
Folk snakker også sammen om det – på klassisk dansk manér. På diverse fora diskuteres der heftig om problematikken i tråden om huller i ørerne svømmehal, hvor det går op for mange, at “det sikkert ikke var så smart, jeg tog i Roskilde Badet dagen efter piercing… og nu lugter mit øre lidt af gorgonzola”.
Skal man hoppe med på bølgen (eller rettere: i bassinet)?
Hvis du har haft dine huller i et stykke tid (læs: over 6 uger) og alt ser fint ud, kan du muligvis godt dyppe dig uden at frygte konsekvenserne.
Men har du bare det mindste tegn på irritation, eller har du i ren overmod badet tidligere end anbefalet – så giv øret en pause. Vær typen der lytter (bogstaveligt talt) til kroppen.
Er du én af dem, der tænker “det sker ikke for mig?” – så husk, at det sagde ham med den pokerglade livsstil også, før han vågnede op med betændelse og måtte undskylde sit absurde bøjle-agtige plaster over øret.
Og okay… vi ved det godt: Det er lidt urimeligt, at den nye piercing skal spolere din SvømmeCard-sæson. Men du må spørge dig selv: Vil du hellere flexe øreringe i tør tilstand – eller rende rundt i badehættestil og forklare dine venner, hvorfor du pludselig går kold på højre øre halvvejs i dykkerlegen?
Så inden du hopper i bassinet som en selvsikker søløve med stil, så tjek lige dine ører en ekstra gang. Din fremtidige selvtillid – og muligvis en vatpind eller to – vil takke dig senere.