Brug bundmaling – det betaler sig

Hvis du har din egen båd og selv skal stå for at vedligeholde den med god bådpleje, så er der god grund til, at du særligt kaster dig over at bruge bundmaling.

Bundmaling er ikke bare en opfindelse, som får din båds bund til at se flot og imponerende ud. Der er langt vigtigere ting på spil, da god pleje og korrekt anvendelse af bundmaling får bådens performance til at stige – eller i hvert fald undgå at falde! En båd er nemlig designet med en glat bund, som kan glide igennem havet ubesværet. På den måde opnår man også den bedste økonomi i forhold til brændstoffet, fordi motoren ikke skal bruge ekstra ressourcer på fremdriften.

Med tiden sker det dog, at den fabriksnye pæne bund kommer til at se anderledes ud. For i vandet finder alger og smådyr vej til båden og sætter sig på den. Det betyder, at båden begynder at se anderledes ud – og at der nu sidder små dyr og alger, som skaber friktion, når båden skal glide igennem vandet. Det kræver i dette tilfælde flere ressourcer.

Desuden slider skidtet på bådens yderside, og dermed vil rensning og ny bundmaling også have indflydelse på levetiden. Bundmaling er nemlig med til at bremse dannelsen af alger m.m., så bådens bund er i ideel stand.

Hvor tit skal man bruge bundmaling?

Det er typisk anbefalet, at man opfrisker sin bundmaling hvert år. Ligger din båd på en havneplads og er i vandet hele året, er der særligt god grund til det. I dette scenarier vil alger nemlig også kunne finde vej – særligt da havnepladsen er afskærmet og giver bedre forudsætninger for algerne. Desuden er båden stillestående, så alger osv. har gode vilkår i forhold til at sætte sig godt fast på din båd.

Når du skal male med din bundmaling, så husk at du først bør rense og polere din båd grundigt, inden du maler ud fra de instruktioner, der er til dit bundmalingsprodukt. På den måde opnår du det mest holdbare resultat.

Kategorier:

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *